Ole Juul Kystteknik

Byen Brøndehøje på Møn forsvandt i stormflod i 1625; er byens havn genfundet?

Af civ. ing. Ole Juul Jensen, senior teknisk direktør, vandbygning og kystteknik, COWI A/S

Danmark er i forhold til mange andre lande ikke særligt udsat for naturkatastrofer. Men Danmark er alligel udsat for storme, som i ekstreme tilfælde giver anledning til stormflod, som er et ekstraordinært højvande forårsaget af meget stærk vind, der presser vandet ind mod land, såkaldt vindstuvning. Vi havde den 20-21 okt. 2023 en kraftig stormflod fra øst, som forårsagede megen ødelæggelse, og som har givet anledning til megen skriveri i pressen.
Mit arbejde som ingeniør i vandbygning og kystteknik har givet mig en interesse for studiet af historiske stormfloder i Danmark. Stormfloden fra øst i oktober var efter COWIs analyser ca. en 75 års storm. Kystdirektoratets statistikker, som er baseret på for få års data, medtager ikke historiske stormfloder, og konkluderede en100 års stormflod, og det var hvad der blev rapporteret i medierne.

I historisk perspektiv har der været mindst fire storme fra øst, der har været kraftigere, i 1904, 1872, 1760 og 1625. Den i 1872 er den mest kendte og veldokumenterede, og dens kraftige højvande på +2,5 til +3,3 m mange steder på kysterne ud til den vestlige Østerø forårsagede store oversvømmelse på bl.a. Lolland og Falster, og ca. 80 mennesker druknede, og man byggede derefter store diger i 1870erne. Emnet for denne artikel er stormfloden i 1625:

Stormfloden i 1625 vurderes at have været sammenlignelig med den i 1872, med samme vandstand i Køge, hvorfra der meldes: Den 10. februar 1625 var en meget kraftig storm, og der er rapporteret med om stort højvande i Køge med flere skibe på grund i skoven. I Tyskland er der rapporteret om vandstande på ca. +3 m i Rostock og Lübeck, hvilket ca. svarer til 1872 stormen.

Byen Brøndehøje på Møns sydøstkyst, ved Busende Have blev totalt beskadiget og formentlig opgivet efter stormfloden, så den forsvandt fuldstændigt ud af historien.

Figur 1 Brøndehøjes beliggenhed på Møn
Hans Henrik Hetting var præst i Magleby Sogn (1685-1710) skriver i Møns Herredsbog (Lütchen-Lehn, K,):
Demantium Formindskeelse udi Sognet er skeet: At Anno 1625 de 1ste Februari om Natten før Kyndelmisse blef een gandske Bye kaldet Bryndsbyhøye, som laae ved Strandbredden med Folch og Huusze af Havet bortskyllet, da det ved Vandfloed gich høyt op paa Landet, huilchen Bye icke siden er brefven bygt, var och iche Sædeland til dend Bye, men der var én Lade-Sted for de Lybske og Huuszene af Kiøbstadsbygning, og Nogle ernærede sig af Fischeri i de Tiider var meget for Landet.

I artiklen ”Februarstorm i 1625, der skyllede Brøndehøje bort” skriver Lütchen-Lehn, K at byen var et ladested (udskibning) for sild i tønder, som var kendt i hele Europa. De katolske fasteregler betød, at man spiste fisk hver fredag, og i de 40 dage fra Askeonsdag til Påske. Byen må have været et relativt betydeligt sted for handel og sildefiskeri, da den nævnes som den næst vigtigste by på Møn efter Stege. Kong Erik Plovpenning stadfæstede d. 27. juni 1250 en forordning mellem Møn og købmændene fra Lübeck, at de frit kunne besejle Møn for at handle.

Dette må betyde at der havde været aktivitet i Brøndehøje i mere end 375 år; og man kan forsigtigt konkludere, at der i den periode ikke har optrådt tilsvarende kraftige og ødelæggende stormfloder som i 1625; da man må forvente, at man ellers ikke ville have fortsat med stedets udbygning og benyttelse. Bebyggelsen har ligget på den flade forstrand og lidt op i land af skrænten. Det har desværre ikke været muligt at finde tegninger, prospekter eller lignende der viser byen eller informationer vedrørende bebyggelsens størrelse. Det kan undre, at hvis det har været så vigtigt et sted med aktivitet siden 1250, at der ikke blev bygget en kirke. Den nærmeste kirke er i Magleby ca. 5 km mod nordvest. Borre mod nord på Møn var sammen med Stege købstad i middelalderen, og dens økonomi var også baseret på sildefiskeriet.

Gram-Jensen (1991) skriver i sit store værk om storme og stormfloder om 1625:
Kilderne fortæller om betydelige skader og dødsofre overalt. 400 stykker kvæg druknede ved Rødby, i marts skriver Chr. IV, at byen er bortskyllet på nær 3 gårde, broerne er bortskyllede overalt på Lolland og vejene medtagne. Svære skader på Slesvig-Holstens østersøkyst og i Warnemünde. Oversvømmelser på Sjællands østkyst, Køge og Præstø skal have været sejlbare og skibe strandede i skovene ved Køge.

Brøndehøje lå meget udsat for bølger, og med Lubecks dominans og deres fartøj, koggen som var bred og med begrænset dybgang, er det min helt klare vurdering, at man ikke har kunnet have så megen aktivitet i byen uden at der har været en havn, der kunne beskytte skibene under dårligt vejr.
Jeg har derfor ledt efter havnen, og er overbevist om, at jeg netop i november 2023 har fundet ruinerne af den. Stranden ved Fakshule hvor Brøndehøje lå er stenet og helt uden sand, Figur 2.

Figur 2 Stenstranden ved Brøndehave/Fakshule
Når man ser på Google Earth Pro, og man ved hvad man skal se efter, opdager man noget interessant. På havbunden findes langstrakte forhøjninger, som jeg fortolker som samlinger af sten fra de oprindelige stenmoler af kampesten.

Planen for ydermolerne af havnen har jeg optegnet, Figur 3. Som vandbygningsingeniør med stor erfaring i havne og bølgeuro kan jeg konkludere, at vores forfædre for 500 år siden var overordentligt dygtige til havneplanlægning. Havneplanen, med en relativ smal indsejling mod sydøst sikrer havnebassinet, som har en relativ stor størrelse på ca. 140*260 m (ca. fire fodboldbaner i areal) mod for stor bølgeuro i bassinet. Man kan også finde luftfotos med bølger og man kan se, at stensamlingerne bryder og refrakterer (drejer retning) bølgerne på den højere liggende havbund, se Figur 4. Vanddybden vurderer jeg derudfra til 1 til 2 meter. Jeg tillader mig derfor at konkludere, at dette er resterne af stenmolerne, som er næsten helt glattet ud af 398 års stormfloder, heraf de fire nævnt i indledningen.

 

Figur 3 Stensamlingerne på havbunden og min fortolkning af havnens ydermoler

 

Figur 4 Krak kort 1954. Bemærk hvorledes bølgerne bryder og refrakteres (bøjes) på grund af de undersøiske moleruiner

Jeg forestiller mig, at der inde i bassinet har været kajer langs med molernes inderside. Disse har formentlig været tømmerkonstruktioner med stenfyld, som man kender mange steder i Danmark, bl.a. fra malerier, som på Eckersbergs maleri 1831, Udsigt fra færgebroen ved Kalvehave til Koster, hvor Mønbroen, Dronning Alexandrines Bro, er i dag.

 

Figur 5 “Udsigt fra færgebroen ved Kalvehave til Koster”, 1931
Derudover findes der mod øst nogle tilsvarende stenkonstruktioner på havbunden, vinkelret på kysten, og som med tømmerkajer kan have været ”godt-vejrs-kajer”.
Byen forsvandt efter stormfloden. Byen må have ligget lige bag ved havnen, og området mellem de to høje må have været et indbydende, men af meget lille størrelse, område. Lad os se på hvad der kan være sket? Figur 6 viser højdekurverne lige bag ved havnen. Vi må formode, at denne storm har været tæt på den i 1872 i intensitet og vandstand. I 1972 var der ca. +9 fod eller +2,7 m højvande ved Møn, så med et tillæg af bølgestuvning må vandstanden helt oppe på stranden have været ~+3, 0 m. vi ser at den røde kurve går i en bule ind i land. Dertil kommer bølgernes opskyl; som hvis de ikke har været dæmpet ved at have ramt bygningerne i byen kan have skyllet op til +5 m, se figuren.

Bygningerne har været med bindingsværk med lersten, og nogle få med brændte sten eller af træ, og tagene af strå eller nogle få med brændte tegl. Dertil kommer simple træskure. Efter at bølgerne har nedbrudt molerne mm i havnen har de haft relativt let spil til at ramme direkte ind i byen mellem de to høje med total ødelæggelse til følge; der må have været så omfattende, at man har opgivet at genopbygge byen og havnen. Sildefiskeriet var næsten ophørt i 1625, så der har heller ikke længere været en økonomisk baggrund for byen. Man må formode, at man derefter har fjernet alt af værdi, som tømmer, metal og teglsten til genbrug ved andre byggerier.

Detaljerede søkort af området, der viser dybderne i området, findes ikke. Men da fotos af bølgernes forplantning viser; at havbunden ligger højere ved ruinen af molerne, er jeg overbevist om, at det er Brøndehøjes havn jeg har fundet. Jeg vil informere museet i Sydsjælland og Vikingeskibsmuseet, og håber Møns Dykkerklub med flere vil hjælpe til med at eftervise min teori.
Der planlægges en nøjagtig opmåling af dybden i området. Selv vil jeg til næste sommer tage en svømmetur med dykkerbriller for ved selvsyn at se ruinerne af Brøndehøjes moler, der blev ødelagt for 398 år siden.

 

Figur 6. Højdekurver ved Fakshule, og estimater af oversvømmelse til +3m og bølgeopskyl til +5m. De to moler på Figur 3. ligger lige udfor de to høje med en afstand af ca. 140 m.

Tak for sparring til Jens Kirkegaard, civ.ing. og fhv. seniorkonsulent ved DHI.

Farum 07.02.2023
Ole Juul Jensen

1 kommentar til “Byen Brøndehøje på Møn forsvandt i stormflod i 1625; er byens havn genfundet?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top